Banelængder/vindertider
Det er påstanden at vindertiderne ved DM stafet og DM lang generelt var blevet for høje. Og at spredningen blandt deltagerne var blevet for stor.
Det er også tidligeré ført frem at banelængderne ved divisonsmatcher og øvrige A stævner (kredsløb) er blevet for lange.
Dette skræmmer folk væk fra sporten er argumentet.
Spørgsmålet er imidlertid om det er reglementes fejl. Det er klart af selve banelængden spiller ind på vindertid og spredning, men det er ikke den eneste faktor. Kortets kvalitet, terrænnets beskaffenhed og posternes placeringsmåde er også vigtige faktorer. Skal man bruge bare lidt ekstra tid pr. post på at afsøge terrængenstanden for at finde skærmen kryber tiderne opad, for slet ikke at tale om egentlige større bom i et vanskeligt og fysik krævende terræn.
Med reglement 2007 er der sket en forenkling, idet der er indført et interval i km i stedet for de tidligere angivne vindertid for alle baner. Det gælder bortset fra fra de 4 internationale mesterskabsklasser H/D -20 og H/D 21 -, hvor vi følger det internationale reglement.
Systemet med vindertider har tidligere vist sig ineffektiv. Ultralang på Fanø i 2004 var et klart eksempel.
Samme situation er nu tilsyneladende opstået men udfra nye km angivelse ved DM stafet og lang på Møn her i 2007.
Problemet med at angive vindertider, er at disse bliver vanskeligere at ramme, jo længere du bevæger dig væk fra H 21-. På den anden side er km systemet måske en sovepude, hvis ikke du som banelægger og kontrollant tager dig i agt. Du skal her indse at terrænnets karakter bør spille ind, og betyde at du holder dig i den laveste ende af de angivne intervaller. Er det ikke nok vil stævekontrollanten ved de fleste stævner uden videre kunne tillade kortere baner.
I Norge har man tidligere haft den samme debat. Her har man valgt at afmonterer problemet.
Man har simpelthen afskaffet de detaljerede regler om banelængder og vindertider. Kun ved de nationale mesterskaber og hovedløbet og endda kun for de vigtigste A klasser er der angivet vindertider i de norske regler. Det hedder her:
"Antatte vinnertider
Forbundsstyret har anledning til å vedta retningslinjer for antatte vinnertider i o-løp (jfr. konkurransereglenes pkt. 6.3.4). Styret har besluttet å ikke lenger ha slike retningslinjer, og arrangøren står dermed fritt til å fastsette vinnertider/løypelengder for de ulike klassene. I viktige individuelle løp bør arrangøren når man fastsetter løypelengder for A-klasser for D/H 17-18, 19-20 og 21- (og evt. også D/H 13-14 og 15-16), ta utgangspunkt i de stipulerte vinnertidene for de respektive klassene i NM og HL. Antatte vinnertider
Forbundsstyret har anledning til å vedta retningslinjer for antatte vinnertider i o-løp (jfr. konkurransereglenes pkt. 6.3.4).
Styret har besluttet å ikke lenger ha slike retningslinjer, og arrangøren står dermed fritt til å fastsette vinnertider/løypelengder for de ulike klassene. I viktige individuelle løp bør arrangøren når man fastsetter løypelengder for A-klasser for D/H 17-18, 19-20 og 21- (og evt. også D/H 13-14 og 15-16), ta utgangspunkt i de stipulerte vinnertidene for de respektive klassene i NM og HL. "
Måske er det den vej vi skal gå. Så er der ingen forkerte forventninger eller undskyldninger.
Og hvorfor er det så lige at km intervaller virker i ved B stævner i divisionsmatcher og åbenbart ikke kan bruges ved et DM ?
7 kommentarer:
Hej
Nys hjemkommet fra Australien var jeg lidt uforberedt på de nye regler om banelængder snarere end vindertider. Jeg vil som relativt ny i O-sporten ikke gøre mig til ekspert i, hvad der er bedst (selv om jeg personlig foretrækker vindertiden som bestemmende faktor).
Men jeg vil gerne reklamere lidt for et fremragende indlæg i det australske orienteringsforbunds blad, Australian Orienteer, om modellering af vindertider og banelængder for A-klasser. Det er skrevet af Adrian Uppill, som var banelægger til de australske påskeløb 2007.
Artiklen er trykt i AO, juni 2007. Jeg sender gerne en kopi til dem der ikke måtte være så heldige at have et abonnement på dette glimrende tidsskrift.
Venlig hilsen
Kirsten
Jeg havde håbet på lidt flere indlæg ...
Vindertider ved divisions-løb bør efter min mening være under 60 minutter. Ved flere af årets løb i Nordkredsen har der især på bane 1 og på bane 2B og sporadisk på bane 3B været gennemsnit af de første tre løbere mellem 75 og 90 minutter.Det er alt for langt, og kan skræmme nogle fra at deltage en anden gang.
Banelængderne bør vurderes omhyggeligt af banelægger og banekontrol. Terrænets fremkommelighed, beskaffenhed og selve banelægningen har stor betydning for vindertiden.
I et stærkt kuperet terræn med kraftig undervegetation, hvor løberne skiftevis skal finde poster oppe og ned, vil de anvende væsentlig mere tid end i et fladt og letløbet terræn.
Jeg mener også at man skal se på hvem man arrangerer løb for.
I en match for 1. division vil der være rigtig hurtige løbere i bedste herre- og dameklasse, hvorfor banerne kan være længere.
Når man arrangerer løb for lavere divisioner, (2-3-4) er der få eller ingen eliteløbere, hvorfor banerne skal være i den korte ende. Vil man lave et godt tilbud til eliteløbere, kan der til B-løbere laves en bane 0.
Divisionsturneringen er et bredde arrangement og banelægningen skal
indrettes med det i focus og ikke kun med eliteløberne i focus.
Vi klubber i de lavere divisioner har desværre ikke eliteløbere, så derfor et er vigtigt at de få løbere vi har til bane 1 og 2B ikke bliver skræmt væk af alt for lange baner i divisionsmatchen.
Venlig hilsen
Keld Gade
Nå - men nu da diskussionen er åbnet, så kommer hér en kommentar mere:
Det har konstant undret mig i de få år, jeg har deltaget i denne fantastiske sport, at damerne løber så meget kortere distancer end herrerne i alle aldersklasser.
Lad så være, at der i de klasser / discipliner, hvor der er angivet en distance frem for en vindertid, er tale om lidt kortere distancer for piger end for drenge - det udligner sig muligvis ved en kortere kilometertid hos drengene.
Men jeg FATTER simpelt hen ikke, at fx D21 på den lange distance har 20% kortere vindertider end H21 - og i ultralang er vindertiden over 40% kortere!
Der er så vidt jeg ved ingen fysiologiske forhold, der retfærdiggør denne forskel. Kvinderne løber jo også maratondistancen i atletik nu - selv om det tager dem ca. 15 minutter længere end mændene.
Er der nogen, der kan kaste lidt lys over denne efter min mening helt oldnordiske forskelsbehandling? Er det noget, som der arbejdes på at få ændret nationalt / internationalt?
Venlig hilsen
Kirsten
Generalen sagde...
Hej Kirsten
Ja, D 21- følger i det danske reglement det internationale reglement for Sprint, Mellem, Lang og Stafet.
Øvrige discipliner er rene danske. Her er der vel mest traditionen, der har bestemt forskellen.
Jeg tror ikke at der arbejdes på at ændre disse, så herre og damer løber lige langt. Men det er da et synspunkt jeg godt kunne ønske mig respons på. Der er iøvrigt intet i vejen for at damer stiller op på en herrebane (2.3)
Det er i øjeblikket flere af de øvrige klasser, der er i søgelyset. Her lyder det næsten i kor at banernerne i øjeblikket falder ud til at blive for lange...
Det gælder især, hvis skoven er tæt, kortet lidt svagt, postplaceringerne og måske skærmplaceringer til den tvivlsomme side og skovbunden tilgroet eller fyldt med grene.
Har banelæggeren ikke kompenceret tilstrækkeligt ved at nedsætte banelængden, får vi for stor spredning. Der er også en risiko for at folk ikke fysisk magter den lange tid i skoven, taber lysten og falder fra, hvilket ikke har været tilsigtet.
Det er ikke her den bedste halvdel i feltet jeg tænker på, men den del af startfeltet, hvor jeg selv personligt befinder mig :-)
En opdateret vejledning er tæt på at være klar. Er det ikke nok må det selvfølgelig overvejes af få reglerne tilpasset ønskerne bedre.
Proceduren omkring dette starter i juni 2008 - så nye regler er klar til ikrafttræden den 1. januar 2009.
I den sidste ende er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt der står vindertider, banelængder eller ingen af delene i reglementet, der har betydning. Det er den forventning den enkelte løber har, til hvor lang tid han/hun skal være i skoven, der har betydning. Det er ud fra den forventning, man vælger sine løb, roser/kritiserer bagefter - og evt. bliver i sporten eller forlader den.
Det virker på mig som et skridt i den forkerte retning at reglementet indeholder længde på banerne frem for vindertider.
Jeg har en ide om, hvor lang tid - i procent - jeg er bagefter de typiske vindere på min bane. Jeg kan ikke bedømme særlig godt, hvor lang tid de vil bruge på en konkret bane på så-og-så mange kilometer, idet jeg hverken kender terræn eller bane. Denne vurdering bør banelæggeren være meget bedre til, og derfor er det hans opgave at tilpasse banelængden til vindertiden.
I virkeligheden gør man banelæggeren en bjørnetjeneste ved i reglementet at angive længder, som han skal holde sig inden for. Det skal være en "modig" banelægger, der bryder reglementet for at holde vindertiden på et fornuftigt leje i et atypisk svært eller let terræn, hvilket jeg mener er nødvendigt for at tilfredsstille løberne.
Det kan godt være, at det er umiddelbart nemmere - som banelægger - at overholde et reglement med nogle kilometerlængder, men det giver flere utilfredse kunder...
veldig interessant, takk
Send en kommentar