mandag den 29. oktober 2007

Stafethold - samme deltager på flere ture...

Spørgsmål:

Et spørgsmål til reglementet.
Ved stafet herunder også mesterskaber, kan de 3 turer løbes af 2 løbere, således, at den samme person eksempelvis løber 1 og 3. tur.
Eller skal der være 3 forskellige personer på et stafethold ?
Hvis ja: er det så et hul i reglementet eller noget der skal meldes klarere ud til klubberne ?
Vil du give et svar gerne med henvisninger til reglement.

Planudvalgets svar:

Det skal indledningsvis bemærkes, at der ikke i det nye reglement er tilsigtet en ændring af den hidtidige tilstand. Altså at det er 3 forskellige deltagere, der skal stille op.
I det gamle reglement stod det direkte i 18.3.2, hvordan hold sammensættes.
Det er korrekt at denne tekst ikke er gentaget i det nye reglement, men som sagt er der ikke tilsigtet en ændring.
Vi mener også det fremgår indirekte to steder:
Dels udelukker 4.1.3.4.4 at den samme løber to ture efter hinanden, dels vil det komme i strid med reglen om fairness 2.7.3, hvis en deltager, der har løbet 1. tur også løber 3. tur. Det giver et ulovligt kendskab til terræn, kort og ikke mindst baner, der måske endda har en del fælles poster.
Vi vil ved den ordinære revision af reglementet i 2009 finde en afklaret i reglementsteksten. Indtil da må det være op til dommer eller jury at tage stilling, hvis en sag rejses.

Ingen kommentarer: