lørdag den 29. september 2007

Starthjælp

Der har været spurgt ind til reglerne om starthjælp til deltagere på Grøn/begynder og især Hvid/Let.

Med starthjælp tænkes på at en fra klubben hjælper en deltager igennem startproceduren, herunder hjælper med at læse sig ind på kortet, som udleveres 2 minutter før start.

Spørgsmålet går dels på den arrangerende klubs forpligtelse – dels på adgang for en hjælper fra egen klub.

Efter reglement 2007 er hovedreglen at man i klasserne med tilføjelsen, E, A AM og AK ved konkurrencer med individuelle start skal orientere selvstændigt (2.7).

Det betyder at eksempelvis H -12 A, der konkurrerer på Hvid/Let bane og derfor får kortet 2 minutter før start ikke må få starthjælp.

Derimod må en deltager i H 12 B godt modtage hjælp, da alle klasser med tilføjelsen, Begynder, Åben og B samt C gerne må medbringe en skygge på banen (2.6) og som derfor gerne må modtage hjælp fra egen hjælper.

Endelig er der spørgsmålet om den arrangerende klubs ansvar. Det er her hovedreglen at deltageren uanset klasse og bane selv har ansvaret for at følge startproceduren (2,11)

Men det er også klart at den arrangerende klub, har ret og pligt til at sikre at startproceduren fungerer og at der er ro og rytme. Vælger man at udlevere kortet personligt, påtager den arrangerende klub sig ansvaret for at kortet er det rigtige. (2.11 in fine)

Der er ikke efter reglement 2007 en pligt for startpersonalet til at give starthjælp, men ej heller et forbudt i det samme omfang som det er muligt at skygge -. Altså, for deltagere i klasserne: Begynder, Åben og klasser med tilføjelsen; B og C.

søndag den 16. september 2007

Banelængder/vindertider

Det er påstanden at vindertiderne ved DM stafet og DM lang generelt var blevet for høje. Og at spredningen blandt deltagerne var blevet for stor.

Det er også tidligeré ført frem at banelængderne ved divisonsmatcher og øvrige A stævner (kredsløb) er blevet for lange.

Dette skræmmer folk væk fra sporten er argumentet.

Spørgsmålet er imidlertid om det er reglementes fejl. Det er klart af selve banelængden spiller ind på vindertid og spredning, men det er ikke den eneste faktor. Kortets kvalitet, terrænnets beskaffenhed og posternes placeringsmåde er også vigtige faktorer. Skal man bruge bare lidt ekstra tid pr. post på at afsøge terrængenstanden for at finde skærmen kryber tiderne opad, for slet ikke at tale om egentlige større bom i et vanskeligt og fysik krævende terræn.

Med reglement 2007 er der sket en forenkling, idet der er indført et interval i km i stedet for de tidligere angivne vindertid for alle baner. Det gælder bortset fra fra de 4 internationale mesterskabsklasser H/D -20 og H/D 21 -, hvor vi følger det internationale reglement.

Systemet med vindertider har tidligere vist sig ineffektiv. Ultralang på Fanø i 2004 var et klart eksempel.

Samme situation er nu tilsyneladende opstået men udfra nye km angivelse ved DM stafet og lang på Møn her i 2007.

Problemet med at angive vindertider, er at disse bliver vanskeligere at ramme, jo længere du bevæger dig væk fra H 21-. På den anden side er km systemet måske en sovepude, hvis ikke du som banelægger og kontrollant tager dig i agt. Du skal her indse at terrænnets karakter bør spille ind, og betyde at du holder dig i den laveste ende af de angivne intervaller. Er det ikke nok vil stævekontrollanten ved de fleste stævner uden videre kunne tillade kortere baner.

I Norge har man tidligere haft den samme debat. Her har man valgt at afmonterer problemet.

Man har simpelthen afskaffet de detaljerede regler om banelængder og vindertider. Kun ved de nationale mesterskaber og hovedløbet og endda kun for de vigtigste A klasser er der angivet vindertider i de norske regler. Det hedder her:

"Antatte vinnertider

Forbundsstyret har anledning til å vedta retningslinjer for antatte vinnertider i o-løp (jfr. konkurransereglenes pkt. 6.3.4). Styret har besluttet å ikke lenger ha slike retningslinjer, og arrangøren står dermed fritt til å fastsette vinnertider/løypelengder for de ulike klassene. I viktige individuelle løp bør arrangøren når man fastsetter løypelengder for A-klasser for D/H 17-18, 19-20 og 21- (og evt. også D/H 13-14 og 15-16), ta utgangspunkt i de stipulerte vinnertidene for de respektive klassene i NM og HL. Antatte vinnertider

Forbundsstyret har anledning til å vedta retningslinjer for antatte vinnertider i o-løp (jfr. konkurransereglenes pkt. 6.3.4).

Styret har besluttet å ikke lenger ha slike retningslinjer, og arrangøren står dermed fritt til å fastsette vinnertider/løypelengder for de ulike klassene. I viktige individuelle løp bør arrangøren når man fastsetter løypelengder for A-klasser for D/H 17-18, 19-20 og 21- (og evt. også D/H 13-14 og 15-16), ta utgangspunkt i de stipulerte vinnertidene for de respektive klassene i NM og HL. "

Måske er det den vej vi skal gå. Så er der ingen forkerte forventninger eller undskyldninger.

Og hvorfor er det så lige at km intervaller virker i ved B stævner i divisionsmatcher og åbenbart ikke kan bruges ved et DM ?