onsdag den 12. marts 2008

Nye stafetklasser

Nye stafetklasser (§ 4.1.2.2)
Vi er en del ældre O-løbere (> 70 år), der finder behov for at etablere nye stafetklasser á 2 mand for vore aldersgrupper.
Grundene hertil er bl.a., at mange klubber har svært ved at samle hold til de nuværende 3-mands klasser, og at det er urimelig konkurrence, at personer på fx 74 år og ældre i stafet alene har mulighed for at konkurrere i klassen H 65-.
Det sidste forhold afholder formentlig en del fra at tilmelde sig stafetten ved DM-weekenden, når de kun kan konkurrere én dag. De åbne mixklasser er for mange ikke en tillokkende mulighed.
De nævnte begrundelser har tilslutning fra flere ældre herreløbere.
Tilsvarende gælder formentlig for de ældste dameløbere.

Vi foreslår derfor oprettelse af følgende nye stafetklasser:

H 70- sort/svær 2 x 3,0 - 4,0 km
H 75- sort/svær 2 x 2,5 - 3,5 km (findes i forvejen)
D 65- sort/svær 2 x 2,5 - 3,5 km
D 70- sort/svær 2 x 2,5 - 3,5 km

De nye klasser foreslås medaljebærende - derfor ingen forslag til ændring af § 4.1.9. Vi stiller ikke forslag om nedlæggelse af de åbne mixklasser (§4.1.2.3).

Venlig hilsen
Bent Mortensen, OK 73
Søren Østergaard, HSOK
Gunnar Tamberg, Ballerup OK